Total Kemi bliver til TK Solutions

1. juli forvandles Total Kemi til TK Solutions. Kvaliteten, de gode priser og servicen forbliver den samme, og navneændringen er alene et udtryk for, at virksomheden i dag er leveringsdygtig i et langt bredere produktsortiment og komplette løsninger.

- Navnet Total Kemi afspejler ikke længere bredden af vores tilbud. Derfor skifter vi navn til TK Solutions – løsninger til professionelle. Vi vil være kendt for vores kvalitet, og at vi leverer løsninger. Det skal vores navn afspejle. Samtidig har vi intensiveret vores produktudvikling og lancerer i forbindelse med navneskiftet en ny hjemmeside og webshop, forklarer partner Teddy Jørgensen.

DNA’et lever videre i TK Solutions

Total Kemi er grundlagt i 2014 af Ole Mortensen. Den veletablerede virksomhed er anerkendt som en pålidelig leverandør af kvalitetsprodukter, der løser kundernes udfordringer effektivt.

I 2023 solgte Ole Mortensen virksomheden til Teddy Jørgensen og Carsten Jeppesen, og de to partnere lægger ikke skjul på, at de vil drive virksomheden videre i samme ånd trods navneskiftet.

- Vi har stor respekt for det arbejde Ole og de ansatte har lagt for døren, og vi er glade for, at de fortsætter i TK Solutions. Der er ikke det store hokus pokus i, at vi skifter navn. Vi ønsker blot at sende et tydeligt signal om, at vi sælger meget mere end blot kemi, forklarer Teddy Jørgensen og Carsten Jeppesen, der sammen med virksomhedens dygtige salgskonsulenter står klar til at levere den rette rådgivning, der sikrer, at kunderne får de rigtige løsninger, kvalitetsprodukter i de rette mængder og levering til aftalt tid.

En grønnere fremtid er en vigtig drivkraft

TK Solutions er dybt engageret i at fremme en grønnere fremtid, og virksomheden forstår vigtigheden af at tage ansvar for det klima og miljø, der omfavner os alle. Derfor arbejder TK Solutions intensivt på at integrere endnu flere miljørigtige produkter i porteføljen.

- Vores mål er at finde og implementere løsninger, der ikke blot opfylder vores kunders behov, men også reducerer vores miljømæssige fodaftryk. Vi er konstant på udkig efter innovative og bæredygtige løsninger, der kan hjælpe os med at realisere vores ambitioner om en grønnere og mere bæredygtig fremtid, understreger Carsten Jeppesen.